Professionsinstituttet KLEO

Aktionslæring

Aktionslæring

Hvad er Aktionslæring?
Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet for metoden er, at lærerteamet i fællesskab udforsker undervisningen: hvordan udspiller den sig? Hvorfor udspiller den sig som den gør? Hvordan kan den udvikles? Omdrejningspunktet er at skabe praksisnær viden om og erfaring med undervisning.

Hvordan ser et Aktionslæringsforløb ud?

Et aktionslæringsforløb består af fem faser:

  1. Formulering af problemstilling: at finde et område teamet ønsker at fokusere på i undervisningen.

Eksempel Hvordan understøtter vi elevernes fokusering på at lære frem for at ’gøre opgaven færdig’?

2.   Iværksættelse af aktioner: igangsætte små, konkrete eksperimenter i praksis.

Eksempel I kommunikationen med eleverne fokuseres på det faglige indhold i opgaven, i stedet for adfærdsregulerende forhold (fx hastighed i opgaveløsningen, støjniveau)

3.  Observation af aktioner: en eller flere kollegers observation af den undervisningssituation, hvor aktionen gennemføres.

Eksempel hvad taler læreren med eleverne om? Hvordan reagerer eleverne på lærernes sproghandlinger? Bevarer eleverne det faglige fokus i opgaveløsningen

4.  Den didaktiske samtale: en struktureret samtale hvor teamet i fællesskab analyserer og reflekterer over den gennemførte aktion.

- Bearbejdning og videndeling af erfaringer: teamets og skolens fælles opsamling med henblik på teamets og organisationens videre arbejde.

Skoler der arbejder med aktionslæring:

Johannesskolen, Frederiksberg
Tove Ditlevsens Skole, Københavns Kommune
Alle skoler i Roskilde Kommune
Guldberg Skole, Københavns Kommune
Øster Farimagsgade Skole, Københavns Kommune
Østrigsgade Skole, Københavns Kommune
Skævinge Skole, Hiillerød
Det Kongelige Teaters Balletskole
Strandgårdskolen, Ishøj Kommune
Gørløse Skole. Hillerød Kommune

Det her er det mest virkelighedsnære, jeg har prøvet. Det kan faktisk bruges til noget! (citat fra en lærer)