
Hvad er coaching for os?
I KLEO er vi et team af uddannede coaches, som har stor erfaring med at coache ledere og ledelsesteam/medarbejderteam i det offentlige. Når vi anvender coaching, er omdrejningspunktet ledelses- og organisationsudvikling.
Vi opfatter coaching som en samtale mellem en coach og en eller flere personer, hvor der er fokus på udvikling af tre perspektiver for den, der bliver coachet: det faglige, det professionelle og det personlige.
Vi arbejder ud fra et fælles etisk grundlag, også når vi coacher. Dette er karakteriseret ved at:
Vi ønsker at skabe meningsfuld udvikling - for dig og din organisation
Vi hjælper jer til at identificere og praktisere handlemulighed
Vi tager ansvar for det vi gør, uden at tage ansvaret fra andre
Vi fører samtaler præget af gensidigt engagement, nærvær og anerkendelse
Når vi coacher, tager vi udgangspunkt i at samtalen:
Er frivillig – det er et tilbud
Er aftalebestemt og tidsbegrænset
Udelukkende knytter sig til den professionelle dimension – coaching er ikke terapi
Er fortrolig – det er kun fokuspersonen/erne, der bruger den viden og indsigt coachingen frembringer – coachen bringer ikke denne viden ud af ”rummet”.
Vi benytter forskellige teorier, metoder og tilgange, når vi coacher. Fælles for os er at:
- Vi tillægger sproget/valg af ord en særlig betydning i samtalen
- Vi tænker i relationer og sammenhænge, når vi arbejder med forskellige udfordringer
- Vi udforsker alternative måder at se udfordringerne på gennem refleksion
Coaching er meget mere end metode og teknik, derfor tillægger vi det ”personlige” møde mellem coach og fokusperson stor værdi.
Vi tilbyder:
Coaching af både enkelt personer og af team
Længerevarende og korte coachingsforløb
Coaching i forbindelse med udvikling og implementering af forandringer i organisationer
Kurser og uddannelse indenfor coaching
Eksempler på opgaver vi løser:
- I 2008/2009/2010 coacher vi ledelsesteam i København Kommune i forbindelse med ledelsesindsatsen ”Faglighed for alle”.
- I 2009 coacher vi ledere i forbindelse med lederevaluering i Ballerup Kommune.
- I 2009/2010 coacher vi lærere på HF VUC Nordsjælland, VUC-Lyngby, VUC-Vestegnen og VUF (Frederiksberg)
- I foråret 2009 coacher vi lærere på HF VUC Nordsjælland.
- I 2009 coacher vi ledelsesteam på klubområdet i Herlev Kommune.
- I 2009/2010 coacher vi SFO-ledere i Rudersdal Kommune
- I efteråraet 2006 har vi gennemført et forløb på Nordsjællands Hospital, hvor vi i grupper har coachet 60 mellemledere fra sygehusets forskellige faggrupper.
...og siden 2004 har vi undervist i modulet Ledelsesbaseret Coaching på KLEO's Diplomuddannelsen i Ledelse.
