Skoleudvikling
Målet for skoleudvikling skal hele tiden være tydeligt: Det drejer sig om skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring. Skoleudviklingsprojekter drejer sig derfor om at skabe gunstige betingelser for, at lærerne hver for sig og sammen får mulighed for at arbejde kompetent i undervisningen og i samarbejdet om den. Det betyder, at genstanden for udviklingsprojekter som regel både er lærernes praksis og skolen som organisatorisk kontekst for denne praksis og elevernes læring.
Skoleudvikling handler om at udvikle skolen, men for os er der ikke tale om, at forandring og fornyelse i sig selv er et gode. Ambitionen om at udvikle skolen skal altid formes ud fra en nøje overvejelse over, hvilke eksisterende praksisformer, strukturer og rutiner der fungerer hensigtsmæssigt, og hvilke forhold på skolen, der bør ændres, udvikles eller helt forandres. Denne vurdering skal foretages i en dialog mellem skolen og dens omgivelser.
En vigtig pointe for os er, at skoleudvikling først er en realitet, når de formelle og uformelle sider af skolen spiller positivt sammen. En ledetråd for skoleudvikling er derfor konstant åbent at drøfte, hvordan skolen skaber en sammenhæng mellem alle de gode intentioner (det, vi siger) og skolens faktiske praksis (det, vi gør).
Se nærmere om forskellige skoleudviklingsområder og måden, vi arbejder på her:
Kommunal skoleudvikling, forvaltningsniveauet (se)
- udvikling af det samlede skolevæsen, kommunale indsatsområder, kvalitetsudvikling
Udviklingsgruppens rolle i skoleudvikling (se)
- udviklingsgruppens centrale rolle i udviklingsprojekter
- sparring med udviklingsgruppen internt om organisationsudvikling og om gruppens egen rolle
Teamudvikling - Teamsamarbejde (se)
- set i relation til både indhold, form og relationer
Aktionslæring (se)
- en metode til teamets samarbejde om udvikling af praksis i praksis
Klasse- og læringsledelse (se)
Evaluering (se)
- evalueringskultur, evaluering af elevernes læreprocesser, evaluering af undervisningen
Elevsamtalen (se)
Storylinemetoden (se)
- en metode til organisering af tematiserede og problemorienterede undervisningsforløb
Uddannelse af kollegiale vejledere (se)
- med særligt fokus på vejlednings-fagligheden
