
PD i Projektledelse og Organisationsudvikling
Samfundsudviklingen er præget af omfattende forandringer i varetagelsen af offentlige opgaver, både institutionelt og indholdsmæssigt. Decentralisering, brugerindflydelse og markedsføring af den offentlige sektor er centrale principper i løsningen af pædagogiske og uddannelsesmæssige opgaver. Det fordrer nye arbejdsformer, der på tværs af institutionelle og faglige grænser kan bidrage til at ændre organisationerne, så disse lever op til de krav, der stilles eksternt, samtidig med at fagligheden udvikles. Projektvirksomhed og udviklingsarbejde er væsentlige arbejdsmåder i forbindelse med disse forandringsprocesser.
Du får kompetencer til at planlægge, lede og evaluere projekter og udviklingsarbejder, der indebærer målrettet udvikling og forandring.
Målgruppen er ledere, mellemledere og initiativtagere i institutioner med pædagogisk virksomhed og til uddannelses- og udviklingsledere i private virksomheder. Projektledere i private eller offentlige virksomheder.
Opbygning
Uddannelsen består af 1 obligatorisk og 4 fagmoduler samt et Afgangsprojekt. Du kan tage hele uddannelsen eller enkeltmoduler.

Obligatoriske moduler
Fagmoduler på PD i Projektledelse og Organisationsudvikling
- Fagmoduler (gældende for efteråret 2010)
Hvert enkelt modul gennemføres normalt over et semester og svarer til 9 ECTS-point og afgangsprojektet svarer til 15 ECTS-point. Hele uddannelsen gennemføres normalt over 2-3 år og svarer til 60 ECTS-point.
En fleksibel uddannelse...
De pædagogiske diplomuddannelser består af en række forskellige faglige uddannelsesretninger, der alle har en fælles opbygning og niveau. Derfor har du friheden til at vælge moduler fra andre faglige retninger inden for den pædagogiske diplomuddannelse.
