Professionsinstituttet KLEO

Kirkeledelse - med datoer

Diplomuddannelse i Ledelse

Ledelse i Folkekirken

De sidste år er der kommet stadig mere fokus på ledelse i folkekirken. Hvordan ledes præst og personale? Hvilken ledelsesrolle har menighedsrådet og præsten? Hvordan løses konflikter, og hvem skal formulere og virkeliggøre visioner og strategier for den enkelte sognekirke? Alt sammen væsentlige forhold, der spiller ind i forhold til præstens og menighedsrådets opgave med at varetage menighedens ønsker og behov - men også forhold som er afgørende for kirkens evne til at forny og udvikle sig. Læs mere om modulernes indhold HER!. Det er muligt at meritere modulerne og supplere med yderligere moduler til en fuld diplomuddannelse i ledelse, hvis det ønskes.

Visionen
Vores vision med uddannelsen i kirkeledelse er at udbyde en særlig tilrettelagt uddannelse på diplomniveau, som sigter mod at give menighedsrådsmedlemmer og præster et teoretisk og praktisk rygstød i forhold til et konstruktivt samarbejde om ledelse og personale.

Vi ønsker specielt at kvalificere præster og menighedsrådsmedlemmer til professionelt at varetage centrale ledelsesopgaver indenfor de unikke rammer der er gældende i den danske folkekirke.

Finansiering
Med hensyn til finansiering er der netop åbnet op for den mulighed, at menighedsrådet kan betale for præstens uddannelse. Dette er sket med vedtagelse af lovforslag L53. Af hensyn til muligheden for at udnytte denne finansieringsmulighed, har vi valgt at rykke ansøgningsfristen for uddannelsen.  

Hvem retter uddannelsen sig mod?
Uddannelsen henvender sig potentielt til alle med ledelsesansvar i tilknytning til folkekirken. Det være sig menighedsrådsmedlemmer, præster eller kordegne. Men falder du ikke inden for en af disse grupper er du hjertelig velkommen til at kontakte os for at høre til dine muligheder.

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen i Kirkeledelse er opbygget af tre moduler: Teologi, Ledelse og Organisationsteori. Ved en normal studieaktivitet læses et modul pr. semester.